Forandring fryder – eller gør det?

Hvad skal der egentlig til for at hjælpe os med at tage forandringer til os, og få noget godt ud ad dem?

Nogen har sagt, at vi mennesker faktisk ændrer os hele tiden – og derfor burde det jo heller ikke være så svært, vel? Vi bliver født, lærer at gå, kommer i skole, lærer at læse og endda at omgås andre på en social måde – og jeg kunne blive ved….

…men alligevel, når det kommer til ændringer i måden at gøre ting på, ændringer af arbejdsprocesser – eller arbejdsværktøjer så er det så inderligt svært, og besværligt; selv om vi jo naturligvis er forandringsparate.

Vi har nu øvet os i rigtigt, rigtigt mange år på at sende mails – mange mails, med alle mulige forskellige udseender og formål, med få eller mange modtagere. Det var også en svær ændring for mange dengang det skifte skete – altså ikke sende fysiske breve mere – eller fax for den sags skyld.

Men verden er i bevægelse og ændringer er nok nødvendige – også set fra det perspektiv, at selv vores “virkelige” liv som borgere i Danmark også bliver mere og mere digitalt – og nu også kan bidrage med flere mails….

Så: forandringens vinde blæser – og lige før vi aner – så giver IBM sit bud på, hvordan vores mail kan se ud, når det skal være nemmere, hurtigere og mere intuitivt. Du har måske set noget om det før – du kan læse om hvordan Helle drømmer – og få lidt at tænke over.

Mon det her med IBM Verse bliver en nem forandring – nu vi jo faktisk ved, at vi bruger den “hammer”, som mail er, til alt, alt for mange ting.

Men i hvertilfælde – gør dig klar: ”løbende ændringer er kommet for at blive”. #NewWayToWork

IBM Social Business